Gnisten som praktiksted
Kære studerende
Velkommen i Børnehuset Gnisten, som er en integreret daginstitution med to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
- Vi arbejder projektorienteret og sætter stor pris på at have så åbne døre som muligt, så børnene kender alle voksen og børn på tværs af alder, grupper og stuer.
- Når du træder ind i Gnisten, vil du opleve et hus fuld af liv og god energi. Et hus som rummer masser af muligheder, en masse dygtige og ivrige børn, som vil tage imod dig og være klar til at se, hvad du er for en spændende voksen og hvad du har at byde på.
- I vores hus arbejder vi ud fra den faglige ramme DAP, Didaktisk anvendt pædagogik. Vi arbejder projektorienteret og skaber muligheder for at børnene kan udvikle sig og dannes i et socialt samspil med andre i trygge, lærerige, udviklende læringsmiljøer.
- Vi møder børnene anerkendende og ser hvad der rør sig i det enkelte barn. Vi skaber de bedste læringmuligheder ved at tage udgangspunkt i det enkelte barn/børnegruppen, og tilrettelægger aktiviteter og forløb, som kan inspirere og give børnene de bedste mulighede for læring og udvikling i trygge omgivelser.
- Som studerende i Gnisten, møder du et hus med stor hjertevarme og faglighed. Du vil kunne udvikle dig og skabe dine erfaringer og viden, så dit forløb bliver trygt og udviklingsrigt. Vi anser studerende som et udviklende element i den pædagogiske dagligdag og din vejleder vil støtte dig med vejledning ad hoc, og fast ugentlige vejledning.
- Du vil opleve en vejleder som går bag dig og står ved siden af dig, som støtter dit forløb og hjælper med at få de bedste muligheder sat i værk. Du er ansvarlig for at holde dig ajour, overholde deadlines og overlevere relevant information osv.
- I samarbejde med dine nye kolleger planlægger du dit forløb, skaber rum for afvikling af aktiviteter med børnene, undrer dig, opsøger viden og erfaringsudveksler på personalemøder. Du bliver en kollega og en del af personalegruppen, men også en stor del af børnenes hverdag.
- Børnene fungerer rigtig godt både inde og ude, så aktiviteter behøver ikke være på stuen, men kan med fordel foregå på legepladsen, i nærområdet eller i mosen, som ligger en kort gåtur fra Gnisten.
I daglig dagen er vi meget på legepladsen, så varmt udetøj er meget praktisk for dig.
- Personalegruppen byder på folk med forskellig erfaring og nogle har været i huset i mange år og andre ikke så længe. Vi er et hus i jævn udvikling, som hele tiden arbejder med nye metoder, skaber nye erfaringer og nyder at udvide vores faglighed. Vi har mange gode pædagogiske debatter og blive præsenteret for pædagogiske tekster, podcast og andet interessant læsestof som sætter tankerne i gang.
Vi glæder os til at tage imod dig.
Kærlig hilsen personalet i Gnisten