I vuggestueteamet ser dagen og ugen i store træk sådan ud
Dørene imellem vores vuggestuegrupper er i udgangspunktet åbne indtil der er to voksne på begge grupper om morgenen. dvs. senest kl. 8.30. Herefter fortsætter hver gruppe med at sikre ro og fred til at modtage de børn der bliver afleveret. De holder morgensamling og spiser formiddagsmad. Hvis børnene har brug for at vi deler os tidligere, så gør vi det. Personalet for børnehaven træder også gerne til med en krammer og et trygt skød at sidde på.
Kl. 9.15 -10.45 (Projekttid eller tid i basisgrupperne)
Kl. 11-11.30 Børnene spiser i udgangspunktet frokost i blandede grupper på begge stuer så de små og de store børn kan lære af hinanden under måltidet og så alle børn danner relationer til alle voksne.
Kl. 12-13.30 Vuggestueteamet deles om at have sove- og oppebørn. Senest kl. 13.30 deler grupperne sig og holder eftermiddagsmad på egne grupper.
Kl. 15.00 åbnes dørene igen og teamet organiserer sig i begge grupperum så børnene har mulighed for at bevæge sig frit og selv initiere lege. Ét bord holdes åbent til de børn der bliver sultne i løbet af eftermiddagen.
Oprydning begynder stille og roligt ca. 15.50 når de fleste børn er gået.
Omring kl. 16.15 går de sidste vuggestuebørn i børnehaven og vuggestuen lukkes ned for i dag og gøres klar til i morgen.
Tirsdag, onsdag, torsdag går storegruppen og lille gruppen sammen og laver projektarbejde.
Mandag og fredag bliver børnene i udgangspunkt på egen basisgruppe, på tur eller på legeplads hele dagen. Vi arbejder med det fælles projekt.
Mandag har Oasen klapvogne og Jungle har cykler. Fredag har Jungle klapvogne og Oasen har cykler. På den måde kan alle børn komme på tur og opleve deres nærområde.