Vi åbner kl. 6.00 hvor der bliver serveret morgenmad på Regnskoven.
Kl. 09.00 – 9.30 tilbydes frugt og lidt at drikke.
Herefter er der forskellige aktiviteter enten gruppevis eller på tværs af grupperne.
Mandag har vi legeplads dag, hvor de voksne afholder møder og planlægger projekter for de enkelte aldersgrupper.
Tirsdag, onsdag og torsdag formiddag, er vi i vores aldersgrupper. Her er der fokus på projekt for de enkelte aldersgrupper.
Fredag er der fælles børnemøde, for hele børnehaven. Her tages forskellige problematikker op. Børnene er engagerede og fortæller hvad de skal, har oplevet, eller vi evaluerer forskellige fælles projekter som fx jul, sommerprojekt, legetøj m.v.
Efter børnemødet er der forskellige aktiviteter på tværs af alder.
Kl. ca. 11.00 spiser vi frokost.
Børnene er opdelt i blandede grupper på tværs af køn og alder. Det giver både børn og voksne mulighed for at få nye venner i børnehaven. Desuden lærer man som de store børn, at hjælpe de mindste. De mindre børn bliver motiveret af de større børn som de ser op til. Alle både børn og voksne, får et tættere forhold til flere børn i børnehaven. Børnene skaber relationer på tværs i børnehaven, så der altid kan findes en ven at lege med.
Kl. ca. 12.00 går hele børnehaven på legepladsen, eller leger på grupperummene eller kælderen, hvis vejret ikke tillader at vi kommer ud. Vi vægter højt, at børnene er ude mindst 1 gang om dagen.
Vi er ude ca. 1-1,5 time, hvor de voksne holder pause på skift, afholder forældresamtaler, eller møder på tværs i Gnisten.
Kl. ca. 14.00 spiser vi fælles eftermiddagsmad. Vi afholder det som cafe, og alle børn får tilbud om at få noget at spise. Det er frivilligt, om man vil spise både formiddags/ eftermiddagsmad i børnehaven.
Vi er sammen i børnehaven fra kl. 12.00 til vi går hjem Der er forskellige aktiviteter både på Regnskoven, Sletten og i Fællesrummet. Nogle dage er der også en gruppe børn i kælderen. Aktiviteterne kan være:
Puslespil, spil, perler, historier, stop dans, bygge lego, lege med magneter m.m.
De voksne fordeler sig i de forskellige rum, og børnene kan frit vælge, hvor de vil lege.
Vi prøver at tage udgangspunkt i børnegruppens og de enkelte børns behov og er lydhøre overfor spontane ønsker.